Udgivet i

Dette siger dit stjernetegn om din ynglingsfarve

Denne farve passer til dit stjernetegn

Ser du dig selv som en livlig gul eller er du mere en eftertænksom blå? Gør grøn dig glad i låget eller har du passion for rød?

Uanset hvad, så har astrologerne deres egen tolkning på hvilken farve der passer til dig. For ud over at dit stjernetegn siges at kunne give indsigt i dine personlige karaktertræk, kan det også være med til at afsløre hvilken farve der er forbundet med netop dig.

Har du lyst til at prøve om stjernerne har ret? Så brug farveguiden her under og prøv at benytte farven i dit hjems indretning eller i din påklædning. Hvem ved – måske du finder en farve som kan give dig positiv energi.

Tip! Leder du efter en sød gave til dit barn eller barnebarn? Se alle de fine drømmeplakater med stjernetegn her.


Her er farven som bedst matcher dit stjernetegn:

Stjernetegnet Vædderen Zodiac Aries

Vædderen (21. marts – 20. april)

Farve: Orange

Orange er en udfordrende farve. Den har et stærkt udtryk, er modig og energisk – præcis som dig! Orange er alt andet end kedelig, og er en både glad og frisk farve som Vædderen kan bruge med stolthed.

Se udvalget af plakater i orange nuancer her

Stjernetegnet Tyren Zodiac Sign Taurus

Tyren (21. april – 21. maj)

Farve: Grøn

Grøn er først og fremmest en farve som er stærkt forbundet med natur, økologi og vækst. Farven er desuden både beroligende og venlig, hvilket passer perfekt til Tyrens godmodige sind.

Se udvalget af plakater i grønne nuancer her

Stjernetegnet Tvillingerne Zodiac Sign Gemini

Tvillingerne (22. maj – 21. juni)

Farve: Grå

Grå er til dig som ved, at ikke alt er enten sort eller hvidt. Farven er både elegant og tidløs. Tvillingen siges at kunne være lidt ubeslutsom, men også med på noderne og gode til at holde balance i sit liv. Grå er derfor et rigtig godt valg til dig som er født i Tvillingens tegn.

Se udvalget af plakater i grå nuancer her

Stjernetegnet Krebsen Zodiac Sign Cancer

Krebsen (22. juni – 22. juli)

Farve: Brun/sand

Brun er en jordbunden, naturlig farve. Farven har set sine op- og nedture i modebilledet, men du som Krebs ved at de ting som farven symboliserer er tidløse; Nemlig omsorg, tryghed og tradition.

Se udvalget af plakater i brune/sandfarvede nuancer her

Stjernetegnet Løven Zodiac Sign Leo

Løven (23. juli – 23. august)

Farve: Gul

Gul skaber opmærksomhed og er forbundet med sjov og glæde. Løven siges at være lidenskabelig og have et lyst og positivt sind. Derfor passer gul perfekt til den livsglæde og kreativitet som du udstråler.

Se udvalget af plakater i gule nuancer her

Stjernetegnet Jomfruen Zodiac Sign Virgo

Jomfruen (24. august – 23. september)

Farve: Hvid

Hvid symboliserer renhed og uskyld. Hvid er farven til det tænkende og analyserende menneske, som netop Jomfruen er. Du vil gerne forbedre verden omkring dig og søger orden i kaos. Hvid er en farve som indeholder alt det bedste af netop dette.

Se udvalget af plakater i hvide nuancer her

Stjernetegnet Vægten Zodiac Sign Libra

Vægten (24. september – 23. oktober)

Farve: Blå

Blå er kendt for at have en beroligende og kølig effekt. Farven skaber balance og har et strejf af både poesi og venlighed. Blå er derfor den helt rigtige farve til Vægten, som værdsætter den harmoni som farven bringer ind i hjemmet.

Se udvalget af plakater i blå nuancer her

Stjernetegnet Skorpionen Zodiac Sign Scorpio

Skorpionen (24. oktober – 22. november)

Farve: Rød

Rød symboliserer både passion og lidenskab. Det er også en farve som forbindes med fare og stærke følelser. Skorpionen, som er en energisk og følelsesladet person, har i rød en farve der matcher hans/hendes personlighed perfekt.

Se udvalget af plakater i røde nuancer her

Stjernetegnet Skytten Zodiac Sign Sagittarius

Skytten (23. november – 21. december)

Farve: Lilla

Lilla er legesyg, spirituel og åben. Farven bringer associationer til eventyr og verdens fjerne egne og kulturer. Dermed er lilla farven til dig som er født i stjernetegnet Skytten, da den matcher dit eventyrlystne sind.

Se udvalget af plakater i lilla nuancer her

Stjernetegnet Stenbukken Zodiac Sign Capricorn

Stenbukken (22. december – 20. januar)

Farve: Sort

Sort er kraftfuld og autoritær. Bruger man farven i indretningen af hjemmet, kan den bidrage med et sofistikeret, grafisk look. Stenbukken er typen som har styr på sagerne og ikke er bange for at tage ansvar. Sort er derfor den helt oplagte farve til Stenbukken.

Se udvalget af plakater i sorte nuancer her

Stjernetegnet Vandmanden Zodiac Sign Aquarius

Vandmanden (21. januar – 18. februar)

Farve: Turkis

Turkis er en utraditionel og frisk farve. Man siger at Vandmanden er en kreativ sjæl, som har en original tilgang til livet og de ting den omgiver sig med. Vandmanden er visionær og ikke bange for at være anderledes – derfor er turkis din farve.

Se udvalget af plakater i turkis nuancer her

Stjernetegnet Fisken Zodiac Sign Pisces

Fisken (19. februar – 20. marts)

Farve: Rosa

Rosa/lyserød er en farve der udstråler sødme, kærlighed og blødhed. Er du født i stjernetegnet Fisken holder du sikkert af musik og kultur – og er en både hjælpsom og romantisk anlagt person. Du har tendens til at drømme – og lyserød er uden tvivl farven på den sky som du flyder afsted på.

Se udvalget af plakater i rosa/lyserøde nuancer her

 

 

 

Udgivet i

Once you go black… eller hvid

Plakaten TULIPAN I sort eller hvid

Samme motiv – to forskellige udtryk

I november 2018 designede jeg plakaten TULIPAN Black Edition i forbindelse med Black Friday. Jeg lavede den med udgangspunkt i plakaterne i serien TULIPAN, men med et markant anderledes look.

Min ide var at give de farverige blomsterplakater et dramatisk modspil, og lave en plakat som har et mere moderne og anderledes udtryk, samtidig med at det bibeholder det enkle, organiske look fra blomstertegningen. Plakaten solgte rigtig fint, og er stadig at finde i webshoppen.

Nu er det imidlertid blevet sommer og derfor følte jeg at det var på tide at give motivet endnu et makeover, passende til årstiden. Jeg ville gerne gøre plakaten mere lys og frisk at se på, samtidig med at den ikke måtte miste sit enkle, moderne look.

Løsningen var utrolig simpel; Byt farverne rundt med hinanden. Resultatet har jeg kaldt TULIPAN White Edition og det er muligt at bestille den lige her hvis du vil have dit eget eksemplar 🙂

Men hvad er DU mest til? Skal det være sort og dramatisk – eller hvidt og enkelt? … eller foretrækker du de livlige sommerfarver fra den originale serie?

Udgivet i

En leg med prikker og former

På plakaten Utopia Mountains har jeg leget med en grafisk teknik som jeg ikke har prøvet før, men er meget fascineret af – og helt sikkert vil lege med igen fremover. Teknikken kaldes rasterisering – og går ganske enkelt ud på at man bruger små prikker til at skabe dybde og skygge i motivet.

Prikkerne kan, til en hvis grad, ses når man kigger på motivet tæt på, hvilket er med til at give motivet et grafisk og mere råt look. Set tæt på består billedet altså af enkle flader i forskellige former og med en blå, prikket overflade.

Men plakaten er først og fremmest designet til at blive set på lidt afstand, hvor de enkle former som motivet består af, smelter sammen og bliver til et smukt bjerglandskab i tidlig morgensol.

Ønsker du at bestille dit eget eksemplar af plakaten, kan den bestilles i shoppen i valgfri størrelse. Klik her.

Udgivet i

Når pennen er stærkere end musen

Håndtegnet plakat

En hel del af mine plakatmotiver tegner jeg i hånden, for der efter at farvelægge dem digitalt. Jeg synes at håndtegningen giver en dejlig, lidt krøllet, uperfektion til motivet og det er nemmere for mig at slippe kreativiteten fri og bare skrible det ned som kommer ud af mit hoved.

Dette har bl.a. resulteret i serien DOODLE som består af lidt skøre, skæve tegninger til børn.

Se et udvalg af mine håndtegnede plakater på https://floedefax.dk/produkt-tag/haandtegnet/

Udgivet i

Nyhed! Postkort hos Floedefax.dk

Nyhed! Postkort med grafiske motiver

Bestil dine favoritmotiver som postkort

Nu kan du vælge at få de grafiske plakater fra Floedefax trykt som postkort. Hvert motiv sælges i pakker af 10 stk postkort i størrelsen A5. Postkortene er trykt på kraftigt 300 gram karton med glitret forside og skrivbar bagside. Perfekt når du skal sende en sød og personlig hilsen til dine venner – eller som udsmykning i dit hjem.

Se mere her

Udgivet i

Historien om en julefavorit

Plakaten DECEMBER i rammeGrafisk julehygge

For et par år siden afholdt jeg en lille konkurrence på Facebook hvor jeg efterspurgte idéer til en juleplakat. Charlotte Andersen kom med idéen om en plakat hvor trekanter danner julehjerter og juletræer. Det forslag kunne jeg ikke stå for – jeg er vild med den grafiske og originale ide, og resultatet blev plakaten DECEMBER.

Elementerne i DECEMBER består af geometriske former – hovedsageligt trekanter. Juletræeerne er sammensat af to trekanter, med små hvide trekanter som snefnug. Julehjerterne er ligeledes trekanter med rhomber som mønster. For at give motivet lidt mere julestemning har jeg tegnet små iskrystraller i blå og hvid, som danser hen over himlen og danner en stjerne på toppen af hvert træ.

Vil du have dit eget eksemplar af plakaten, kan den bestilles i shoppen lige her.

Udgivet i

Åbn julekalenderen og vind – nye goodies hver dag

Vind på Floedefax.dk

I december måned kører bloggeren Luise Dalgas en julekalender på Instagram spækket med gratis goodies. Bag en af de 24 låger gemmer der sig en plakat her fra Floedefax, som vinderen kan vælge frit på webshoppen.

Find Luise på Instagram her og vær med til at åbne de 24 låger – det kunne jo være dig der vinder en af de mange fine ting 🙂

PS: Husk også at jeg frem til d. 31. december giver 10% rabat på alle plakater købt på floedefax.dk. Brug koden “julerabat” ved bestilling for at få rabatten fratrukket dit køb.