Udgivet i

Historien om en julefavorit

Plakaten DECEMBER i rammeGrafisk julehygge

For et par år siden afholdt jeg en lille konkurrence på Facebook hvor jeg efterspurgte idéer til en juleplakat. Charlotte Andersen kom med idéen om en plakat hvor trekanter danner julehjerter og juletræer. Det forslag kunne jeg ikke stå for – jeg er vild med den grafiske og originale ide, og resultatet blev plakaten DECEMBER.

Elementerne i DECEMBER består af geometriske former – hovedsageligt trekanter. Juletræeerne er sammensat af to trekanter, med små hvide trekanter som snefnug. Julehjerterne er ligeledes trekanter med rhomber som mønster. For at give motivet lidt mere julestemning har jeg tegnet små iskrystraller i blå og hvid, som danser hen over himlen og danner en stjerne på toppen af hvert træ.

Vil du have dit eget eksemplar af plakaten, kan den bestilles i shoppen lige her.