Byplakat fra Aalborg med Cimbrertyren
Motivet er Aalborg set fra Vesterbro hvor fortid og nutid mødes i byens mangfoldige arkitektur og midt i det hele står skulpturen Cimbrertyren fra 1937 og byder velkommen til Nordjyllands hovedstad.
Plakaten er holdt i farvetoner som går godt sammen med de andre Aalborg byplakater fra Floedefax.
Se udvalget af byplakater fra Aalborg her.
Om Cimbrertyren
Cimbrertyren er skænket til Aalborg af De Danske Spritfabrikker, og er placeret der hvor de gamle fabriksbygninger lå frem til 1931. Skulpturen er skabt af billedhugger Anders J. Bundgaard, som bl.a. også står bag Gefionspringvandet i København. På soklen kan man læse et digt af Johannes V. Jensen omhandlende de stolte Cimbrere. “Tyren” som den i folkemunde er kendt, er for mange et symbol på Aalborg og Himmerland. Skulpturen har gennem sin tid været udsat for lidt af hvert. F.eks. blev der i 2000 stjålet et sværd fra soklen, som først blev afleveret tilbage igen i 2017 – mærkeligt nok uden nogen havde bemærket at det manglede.
Vælg størrelse og papirtype nedenunder for bestilling