Udgivet i

Once you go black… eller hvid

Plakaten TULIPAN I sort eller hvid

Samme motiv – to forskellige udtryk

I november 2018 designede jeg plakaten TULIPAN Black Edition i forbindelse med Black Friday. Jeg lavede den med udgangspunkt i plakaterne i serien TULIPAN, men med et markant anderledes look.

Min ide var at give de farverige blomsterplakater et dramatisk modspil, og lave en plakat som har et mere moderne og anderledes udtryk, samtidig med at det bibeholder det enkle, organiske look fra blomstertegningen. Plakaten solgte rigtig fint, og er stadig at finde i webshoppen.

Nu er det imidlertid blevet sommer og derfor følte jeg at det var på tide at give motivet endnu et makeover, passende til årstiden. Jeg ville gerne gøre plakaten mere lys og frisk at se på, samtidig med at den ikke måtte miste sit enkle, moderne look.

Løsningen var utrolig simpel; Byt farverne rundt med hinanden. Resultatet har jeg kaldt TULIPAN White Edition og det er muligt at bestille den lige her hvis du vil have dit eget eksemplar 🙂

Men hvad er DU mest til? Skal det være sort og dramatisk – eller hvidt og enkelt? … eller foretrækker du de livlige sommerfarver fra den originale serie?

Udgivet i

En leg med prikker og former

På plakaten Utopia Mountains har jeg leget med en grafisk teknik som jeg ikke har prøvet før, men er meget fascineret af – og helt sikkert vil lege med igen fremover. Teknikken kaldes rasterisering – og går ganske enkelt ud på at man bruger små prikker til at skabe dybde og skygge i motivet.

Prikkerne kan, til en hvis grad, ses når man kigger på motivet tæt på, hvilket er med til at give motivet et grafisk og mere råt look. Set tæt på består billedet altså af enkle flader i forskellige former og med en blå, prikket overflade.

Men plakaten er først og fremmest designet til at blive set på lidt afstand, hvor de enkle former som motivet består af, smelter sammen og bliver til et smukt bjerglandskab i tidlig morgensol.

Ønsker du at bestille dit eget eksemplar af plakaten, kan den bestilles i shoppen i valgfri størrelse. Klik her.

Udgivet i

Når pennen er stærkere end musen

Håndtegnet plakat

En hel del af mine plakatmotiver tegner jeg i hånden, for der efter at farvelægge dem digitalt. Jeg synes at håndtegningen giver en dejlig, lidt krøllet, uperfektion til motivet og det er nemmere for mig at slippe kreativiteten fri og bare skrible det ned som kommer ud af mit hoved.

Dette har bl.a. resulteret i serien DOODLE som består af lidt skøre, skæve tegninger til børn.

Se et udvalg af mine håndtegnede plakater på https://floedefax.dk/produkt-tag/haandtegnet/

Udgivet i

Historien om en julefavorit

Plakaten DECEMBER i rammeGrafisk julehygge

For et par år siden afholdt jeg en lille konkurrence på Facebook hvor jeg efterspurgte idéer til en juleplakat. Charlotte Andersen kom med idéen om en plakat hvor trekanter danner julehjerter og juletræer. Det forslag kunne jeg ikke stå for – jeg er vild med den grafiske og originale ide, og resultatet blev plakaten DECEMBER.

Elementerne i DECEMBER består af geometriske former – hovedsageligt trekanter. Juletræeerne er sammensat af to trekanter, med små hvide trekanter som snefnug. Julehjerterne er ligeledes trekanter med rhomber som mønster. For at give motivet lidt mere julestemning har jeg tegnet små iskrystraller i blå og hvid, som danser hen over himlen og danner en stjerne på toppen af hvert træ.

Vil du have dit eget eksemplar af plakaten, kan den bestilles i shoppen lige her.